Blomster dyrket med hjertet og med omtanke for naturen

En hyldest til vores mor

Der er ingen tvivl om at Ellens Blomster er skabt med hjertet

Min søster og jeg skabte Ellens Blomster som et kærlighedsprojekt og hyldest til vores mor. Vi arbejder videre på grundlag af hendes frøbank, viden og kundskaber. Det er hendes værdisæt, der er grundstenen i arbejdet. 

Reduce, Reuse & Recycle

Jeg arbejder bæredygtigt hele vejen – fra frø til dekoration. Efter marken skaber jeg blomsterkunst med fokus på Reduce, Reuse & Recycle som mine pejlemærker. Jeg er “foam free”, hvilket betyder, at jeg undgår blomsterskum og begrænser brugen af engangsplast. Jeg tror på en bæredygtig blomsterproduktion og er altid på jagt efter nye og endnu mere bæredygtige måder at arbejde på.

Bier, sommerfugle og blomster

Natur og biodiversitet i centrum

Jeg dyrker med biodiversitet og jordforbedring i centrum ud fra principper i regenerativ og biodynamisk jordbrug. Før blomsterne pryder hos dig, har de været en del af et holistisk dyrkningssystem og vokset mellem summende bier og insekter i min økologiske mark ved Esbjerg.